Synes du, at det er blevet lidt for kedeligt blot at skrive ”Tillykke med dagen” eller lignende, når dine facebookvenner har fødselsdag? Så kommer her 10 sjove forslag til fødselsdagshilsner på Facebook, som rækker lidt udover det sædvanlige. Og forslagene er ikke blot beregnet til fødselsdage. Med få justeringer kan hilsnerne også bruges i forbindelse med andre mærkedage, såsom bryllup, konfirmation og lignende.

1. Brug farvede baggrunde

Facebook er i rivende udviklingen. Blandt den nyere del af udviklingen findes de forskellige farvede/mønstrede baggrunde, som du har mulighed for at benytte til diverse opslag. Ved at benytte denne feature skaber du blikfang omkring din hilsen. Hilsenen vil på den måde stå skarpere og i klarere erindring for fødselaren, brudeparret, konfirmanden osv.

2. Lav en video

Hvis du vil gøre noget lidt ekstra, så kan du lave en video. Det kan enten være en video, hvor du selv råber ”Tillykke”, eller det kan være en video af samlede minder mellem dig og den person, du ønsker at gratulere.

3. Vedhæft en sang

Vedhæft en fødselsdagssang til din hilsen på Facebook. Det kan være Tommy Seebachs ”Hip Hurra – det er min fødselsdag” eller en anden skøn fødselsdagssang. Det kan dog også være, at du vil ønske barnebarnet, nevøen eller lignende, tillykke med konfirmationen. Vær her ikke bleg for at vedhæfte den sang, du evt. har lavet i anledning af den pågældendes konfirmation.

4. Brug sjove billeder

Et sjovt billede er til enhver tid med til at peppe en hilsen op. Så har du et sjovt billede af fødselaren, kan du med fordel bruge dette. Eller er brudeparret madelskere? Så kan du sende dem en virtuel madkurv. Du kan også vedhæfte et billede af yndlingsfodboldspilleren eller musikstjernen.

5. Benyt dig af citater

Du kan også med fordel benytte dig af citater til din hilsen. På nettet findes der et utal af gode, søde, sjove, sjofle og filosofiske citater, så du kan finde præcis det, der passer til pågældende. Sig f.eks. sødt tillykke til bedstemor med Tove Ditlevsens citat: Mange er aldrig rigtigt jævnaldrende med sig selv.

6. Sig tillykke med en GIF

Facebook indeholder en masse sjove GIFs. Disse er sjove, søde og skøre animationer, der både findes med og uden tekst. På den måde kan du finde en GIF til enhver anledning. Så sig tillykke med dagen med en fødselsdags-GIF eller en anden GIF, der lige passer til anledningen.

7. Udnyt minderne

Når du vil sende en Facebookhilsen til en du holder af, så udnyt minderne, du har med personen. Sig tillykke til brudeparret ved at fortælle om en sjov oplevelse, I har haft sammen. På den måde gør du hilsenen til noget særligt og noget meningsfuldt for den/de, der modtager hilsenen.

8. Brug jodels og memes

Jodels og memes er sjove citater og konstatérbare oplevelser fra det virkelige liv. Gennem jodels og memes er dagligdagens oplevelser fremført på humoristisk vis i små billeder og tekststykker. Disse kan således være geniale som fødselsdagshilsener, da de vil være med til at ”sætte fut” i din Facebookhilsen.

9. Recitér et digt

Ligesom du kan benytte citater til at sige tillykke, kan du også vælge af recitere et digt. Det kan være, at det er et digt, der bare passer helt perfekt på den person, du holder af, eller er som skabt for anledningen.

10. Formulér dig kreativt

Med et vittigt sprog og nogle gode formuleringer, kan du komme rigtig langt. En god Facebookhilsen kommer ikke udelukkende i stand ved et billede. Knyt altid en lille tekst til. På nettet kan du finde en masse inspiration til formuleringen af en sød eller sjov Facebookhilsen.