Bøger er gode fødselsdagsgaver til børn. Først og fremmest fordi de styrker børnenes fantasi og vækker læselysten hos barnet. Noget der er særligt vigtigt i de første år af børnenes læseliv – det er nemlig her lysten og evnen til al videre læsning grundlægges.

Børn der er vokset op med bøger omkring sig, og forældre der har en positiv holdning til læsning, har det i øvrigt generelt nemmere på deres vej igennem hele uddannelsesystemet. Når bøger er blevet indarbejdet som noget positivt og spændende, er lysten til at åbne skolebøgerne nemlig også større.

Der findes masser af gode børnebøger på markedet. Både nye titler og de mere klassiske, som vi voksne selv husker fra vores barndom.

Der findes dog nogle gode, gamle klassikere som stadig kan begejstre børnene flere årtier efter de er skrevet. Her får du 5 forslag til gode klassiske børnebøger, som forældrene kan starte med at læse højt – og børnene sidenhen selv læse.

Har du brug for flere forslag, er der masser af hjælp at hente på Klassiske-boerneboeger.dk.

Gummi Tarzan

Ole Lund Kirkegaard, som har skrevet Gummi Tarzan, har produceret et væld af klassiske børnebøger. Du kender sikkert også “Otto er et næsehorn”, “Hodja fra Pjort” og “Orla Frøsnapper”. Bare for at nævne nogle få. Vælger du én af de titler, går du aldrig galt i byen. Du kan også finde bogpakker, hvor flere af bøgerne leveres samlet.

Pippi Langstrømpe

Når man taler om klassiske børnebøger, er der ingen vej udenom Astrid Lindgren. Hun har skrevet et væld af børnebogsklassikere og den verdenskendte Pippi Langstrømpe er naturligvis helt central. Af andre bøger kan også nævnes “Brødrene Løvehjerte”, “Mio min Mio”, “Emil fra Lønneberg” og “Alle vi børn i Bulderby”. Mange af bøgerne er ret forskellige og nogle af titlerne egner sig især til de lidt større børn. Pippi er dog for alle, små som store.

Harry Potter

Her er tale om en af de nyere klassikere, som både børn og voksne er meget begejstrede for. Særligt efter bogen (eller bøgerne – for der er tale om en serie) er blevet filmatiseret. Harry Potter egner sig især til børn, der har lært at læse sikkert selv. Den kan dog sagtens læses højt for de lidt yngre børn og er fyldt med magi og spænding.

Snøvsen

Husker du Benny Andersens Snøvsen? Som kun har et ben og som derfor må hoppe sig frem i verden?  Sammen med sine venner Eigil, Katten i Sækken og den smukke Snøvsine oplever han lidt af hvert – og det er aldrig kedeligt at åbne en Snøvsenbog. Heller ikke for de voksne. Som nævnt er bøgerne skrevet af Benny Andersen, som er en ægte ordtryllekunstner. Det betyder, at der også er masser af passager i bøgerne, som er sjove for voksne. Snøvsen egner sig derfor også fint til højtlæsning.

Totte-bøgerne

Til det helt små børn findes der flere klassiske børnebogsserier, som alle tager udgangspunkt i børnenes egen hverdag. Totte-bøgerne er uden tvivl de mest kendte og historierne er lige så søde som bogens tegninger. Af andre lignende serier kan nævnes Lotte, Jeppe og Kaj. Bøgerne er i øvrigt gode som mindre fødselsdagsgaver, da de kun koster omkring 40 kroner stykket.

Mangler du en boggave og vil du gerne udskyde betalingen? Så se hvor du kan købe bøger på afbetaling her.