Du kender det helt sikkert – du har inviteret hele familien til fødselsdag, og nu står du med sved på panden og bakser med lagkager og middagsmad i sidste øjeblik. Med catering undgår du besværet og de stressende timer i køkkenet. Læs med her, hvor vi forklarer, hvordan du kan få mad sendt til døren på din fødselsdag!
Flere og flere danskere vælger at benytte sig af catering, når de skal holde store fester, fødselsdage og studentergilde. Det skyldes b.la., at catering er nemt, lækkert og giver dig muligheden for at nyde dine gæsters selskab i stuen eller haven frem for i køkkenet.
Catering er både smart og lækkert
Det er de færreste privatpersoner, som har erfaring med at lave mad til 20-50 personer ad gangen. For slet ikke at tale om tid og overskud!
Bestiller du et cateringfirma til at stå for både forret, hovedret og dessert kan du imidlertid være sikker på, at der er styr på det hele – på krydderier såvel som stegetider og mængder. Det betyder, at du trygt kan fokusere på fødselsdagspynt, dig selv og velkomstdrinks, inden dine gæster ankommer.
Lyder det fristende? Så kan du f.eks. tage et kig på Rosenvængets Selskabslokaler, som står for catering i Kalundborg og Slagelse. De serverer alt fra fine fødselsdagsmiddage til buffeter og fødselsdagsbrunch – akkurat som du ønsker det.
Skræddersy din egen fødselsdagsmenu
De fleste firmaer, der tilbyder catering, har et menukort, som du kan vælge fra på forhånd. Det vil sige, at du har valget mellem 5 til 10 forretter, hovedretter og desserter, når du bestiller mad til døren på din fødselsdag.
Klassiske valg er retter som varmrøget laks, helstegt kalvefilet og nøddetærter – akkurat som du selv, dine forældre eller bedsteforældre ville have lavet det!
Derudover er det værd at bemærke, at en af de helt store fordele ved catering er, at du selv kan vælge, hvilke og hvor mange retter du ønsker. Du kan med andre ord skræddersy din fødselsdagsmiddag på en helt anden måde, end hvis du selv havde stået i køkkenet.
Catering for mindst 10 personer
De fleste tror, at det kræver en stor fest, bryllup eller konfirmation at bestille mad udefra. Sådan behøver det dog slet ikke at være! De fleste cateringfirmaer møder nemlig op, så snart I er mindst 10 personer.
Du kan derfor snildt bestille mad udefra, når du har inviteret din forældre, søskende, bedsteforældre og en god ven eller to til spisning eller kaffe.
Dertil er det værd at bemærke, at catering er et godt alternativ til en fin middag på restaurant med din nærmeste familie. Ikke alene er det billigere og mindst lige så lækkert, det er som regel også hyggeligere, fordi I kan spise i vante omgivelser og uden andre gæster at tage hensyn til og nyde kaffen i haven bagefter.