De fleste ved, hvor svært det kan være at finde en god fødselsdagsgave til en, man holder af. Og hvis du ikke har en ønskeseddel at gå ud fra, hvordan finder man så ud af, hvad personen ønsker sig uden at afsløre ens gave? Læs med her og få gode råd til at finde den rigtige gave.

Hvem er gaven til?

Når man skal finde den perfekte gave, skal man selvfølgelig tage udgangspunkt i, hvem der skal have den, og hvad den skal koste. Det kan hurtigt blive en smule akavet, hvis man kommer til at skyde over eller under målet for, hvad modtageren havde regnet med at få. Det gør det derfor lettere for dig, hvis du hurtigt bliver afklaret om prislejet, og hvor personlig gaven skal være. Der er trods alt forskel på at give en gave til ens kæreste eller en kollega.

Hvad ønsker vedkommende sig?

Det åbenlyse svar er selvfølgelig: spørg vedkommende. Hvis man gør det, risikerer man dog at afsløre, hvad man vil give, og det ødelægger jo lidt overraskelsen. Derfor kan du med fordel være lidt snu og forsøge at opstøve et behov. Er der en bar plet på væggen, hvor der kunne hænge noget? Har personen givet udtryk for, at han eller hun mangler et redskab i køkkenet? Ved du, at personen fryser ørerne, og derfor kunne bruge en hue? Det handler om at være kreativ og tænke sig godt om, hvad personen mangler. Det er altid ærgerligt, når en gave man har brugt tid på at finde, skal byttes, fordi den ikke kunne bruges. 

Det kan også gøre det lettere at finde en gave, hvis du allerede ved, hvilken slags gave du vil give. Her kan du se nogle af de mest almindelige kategorier af gaver.

  • Den personlige gave – Den helt specielle ting, som lige præcis du ved, at modtageren ønsker sig. Hvis du rammer plet, kan du være sikker på, at det er noget, der vil blive husket.
  • Den brugbare gave – Det praktiske, som modtageren lige stod og manglede. Altid et godt og sikkert valg.
  • Oplevelsesgaver – En oplevelse for modtageren, som vedkommende ikke havde regnet med. Måske sammen med dig? Det kan være en rejse eller en biograftur for jer. En rigtig god gaveidé til en person, der måske har for mange ting, eller i hvert fald ikke ønsker sig flere.
  • Gavekort – Det sikre valg. Kan du ikke finde den perfekte gave? Eller har modtageren ikke ønsket sig noget? Så lad dem klare det selv, og giv et gavekort til en butik, som du ved, at de handler i.
  • Donationer – En donation er en god og bæredygtig gave, og det bliver stadig mere populært at give og ønske sig. Hvis man ikke ønsker sig noget, eller føler at man har nok ting, hvorfor så ikke lade pengene gå til en sag, der ligger ens hjerte nært?

Budget

Man kan ikke komme udenom, at ens budget sætter nogle naturlige begrænsninger for ens valg af gave. Det vil være ærgerligt, at blive ruineret i jagten på den perfekte gave – men hvis man nu lige har en god idé til en gave, er det også ærgerligt hvis man ikke kan give den. Hvis du vil have gode råd til, hvordan man lægger et budget, kan du læse mere om emnet her, og få råd til de perfekte gaver til dem du holder af!