Vil du gerne lave en fremragende fødselsdagshilsen til en god ven eller anden tæt person, så er det bare i gang med kreativiteten. Sommetider skal man lige tænke lidt ekstra, men så bliver det altså også noget, vedkommende sætter stor pris på og vil huske fremover.

Lad os eksempelvis tage udgangspunkt i fodbold, som er noget, mange interesserer sig for. Skal man lave en hilsen til en person, som interesserer sig for netop dette emne, kan man selvfølgelig lige så godt forsøge at gøre det interessant og finde noget med fodbold. Det kigger vi lidt nærmere på i eksemplerne nedenfor. Og lad det være sagt med det samme: Det kunne også handle om en hvilken som helst anden hobby.

Inviter på fodbold

Hvis du vil gøre noget specielt i din hilsen, kan du eksempelvis invitere din fodboldinteresserede ven på fodbold hjemme hos dig. Det kan være, I kan lide det samme hold, eller måske endnu bedre: To rivaliserende hold. Så inviterer du din ven til kamp, enten hjemme hos dig eller et sted, hvor I kan se den sammen med den helt rigtige stemning.

I hilsenen siger du måske noget sjovt eller drillende om kampen, og du tilbyder at give din ven sodavand eller øl og snacks til kampen. Det er en forholdsvis nem hilsen, som dog formentlig vil blive modtaget med en masse glæde.

Alternativt kan du invitere din ven på stadion, hvilket selvfølgelig vil være et lidt mere omfattende projekt, afhængig af hvor I skal til fodbold henne.

Brug interesserne i hilsenen

Du kan sagtens flette nogle sjove ting ind i en fødselsdagshilsen, som også vedrører interesserne. Måske har din ven en bestemt spiller, som han enten virkelig kan godt lide eller slet ikke kan snuppe. Det kan være sjovt at få med, imens du selvfølgelig stadig siger et par ord om hans eller hendes generelle personlighed.

Gør en tjeneste

En fødselsdagshilsen kunne også sagtens handle om at gøre en tjeneste. Hvis vi tager udgangspunkt i fodbold igen, kunne det være at arrangere noget for vedkommende, som også er nævnt ovenfor. Ellers kunne det omhandle en hvilken som helst anden form for tjeneste, din ven kunne blive glad for. Det kunne være oprydning, babysitting eller en helt tredje ting, som der kunne være brug for. Bare lad fantasien løbe lidt, så skal du nok finde på noget.

Vær personlig

I sidste ende handler en fødselsdagshilsen primært om at være personlig. Hvis man formår at vise eller fortælle, at det rent faktisk kommer fra hjertet, så er man nået ganske langt. Du behøver ikke gøre det mere kompliceret, for faktisk skal man bare sige det, man tænker – selvfølgelig helst noget positivt. Er du ikke så god til at få ordene frem, er det ingen skam at tage sig god tid, hvis du eksempelvis skal gøre det mundtligt. I sidste ende er det en venlig tanke, som modtageren vil komme til at sætte pris på, uanset om den er blevet leveret helt i skabet eller ej.