Tre idéer til at forkæle en person, der snart fylder rundt … måske er det lige det sidste, du mangler, inden den store dag? Læs videre her og få tre gode idéer til den ultimative forkælelse af fødselaren. Der er noget til ethvert budget, og noget til både ham og hende, der har alt.
Et weekendophold med den eneste ene, en gastronomisk oplevelse ud over det sædvanlige eller en fælles aktivitet for hele familien – overrask og forkæl fødselaren på den store dag med en oplevelse, der aldrig går i glemmebogen. Det er gaven, der glæder to gange, og du kan bestille det hele online.
Få tre idéer til at forkæle en person, der snart fylder rundt:
Ingen fest uden et tema – pynt op med sjove, elegante eller unikke festartikler, så fødselaren føler sig som den helt særlige person, som han eller hun er.
Invitér alle han eller hun holder af, og sæt prikken over i’et med den ultimative oplevelsesgave. En oplevelsesgave glæder både ved modtagelse og ved selve aktiviteten.
1. Hvad med et weekend get-away?
Tosomhed på et romantisk weekend get-away vil med sikkerhed glæde en rund fødselar i enhver aldersgruppe. Du bestemmer selv prisniveauet, afhængigt af hvilket hotel du vælger.
Du kan spare udgiften til transport ved at vælge et hotel i nærheden af, hvor I bor. Og du kan vælge gavekort efter, hvor meget eller lidt mad og vin, der indgår i pakken.
2. Forkæl smagsløgene med gastronomi
En skøn middag på en fin restaurant vil med garanti glæde den runde fødselar, der måske har et begrænset budget til daglig. Forkælelse af smagsløgene er en social aktivitet, der kan nydes i tosomhed, men også sammen med hele familien eller en gruppe af venner.
Giv et gavekort til anderledes gastronomiske oplevelser – måske et flødebollekursus, et madlavningskursus hos en kok eller bare en lækker kromiddag i traditionel stil.
Er gavebudgettet småt, kan et gavekort til en tur i pølsevognen eller på cafe være en god løsning for dig, der gerne vil glæde den madelskende fødselar.
3. Hvilken aktivitet glæder hele familien?
Den sociale person eller familiemennesket, der fylder rundt, kan du altid glæde med en oplevelse for flere personer. Forær et gavekort til en fælles aktivitet, hvor alle kan være med. En tur i luftballon, en svampetur med guide eller en tur i biografen.
Når du vælger at give en oplevelsesgave til den runde fødselar, kan du arrangere det hele online. Find oplevelsen, køb gavekortet, få det tilsendt, eller print selv, og book tid til selve oplevelsen.
Er du usikker på, hvad der vil glæde ham eller hende, der fylder rundt? Så giv et åbent gavekort til en oplevelse, og lad fødselaren selv bestemme, hvad I skal!